Dette er en introduktion til min filosofi omkring forretning og livet generelt. Et 360 graders synspunkt på, at det at gøre ingenting, når det er den rigtige ting at gøre, ikke er let.
Min erfaring fra iværksætter livet
Jeg ejer et smykkefirma ved navn Abelstedt smykker med min bedre halvdel, som i jule perioden er det største danske smykkemærke.
Abelstedt blev grundlagt for 7 år siden som et sideprojekt, der hurtigt voksede til et behageligt levebrød på et par år.
Oprindeligt var forretningen udelukkende et online BTC smykkemærke. Vi arbejdede hjemmefra, outsourcede produktion og logistik og tog os selv af design, strategi, indholdsskabelse, branding og promovering. Vi arbejdede stille og roligt hver dag fra sofaen eller ved poolen på ferie.
Vi arbejdede ikke ekstremt hårdt. Vi havde det sjovt med det og arbejdede, når vi ville, og hvor vi ville. Vores salgsfremmende aktiviteter begyndte at betale sig, og indtægterne og indtjeningen fra en forretning med høj avance blev større hver måned. Vores forretning krævede ingen kapitalgeninvestering udover varebeholdninger, og vores indtjening blev straks til frie pengestrømme. Vi havde ingen gæld. Da vi levede sparsomt, som vi altid har gjort, begyndte vores virksomhedsopsparinger at hobe sig op. Vi kunne se, hvor tingene var på vej hen.
Men det gik overhovedet på os selv.
En ung virksomhed som vores burde ikke tjene frie pengestrømme som disse og spare likviditet, tænkte vi. Vi er nødt til at geninvestere vores kapital.
Som et par, der bare arbejdede hjemmefra, følte vi en følelse af impostor-syndrom, når vi ikke havde nogen direkte forretningsforbindelser med nogen i branchen. Vi gjorde ikke som andre etablerede smykkemærker, og vi tilknyttede ingen, du “burde kende”. Vores eneste interessenter i vores forretning var os selv, vores få leverandører og vores kunder, som vi solgte direkte til over internettet.
impostor-syndromet fik os til at betvivle os selv, da en forretning som vores jo ikke burde at få så nem succes. Og selv hvis den gjorder ville det ikke være holdbart, så vi måtte gøre noget anderledes for at gøre det mere officielt.
Vi begyndte at kigge på succesen for andre mærker i branchen i et forsøg på at efterligne deres strategi.
Det, vi fandt, var, at disse andre virksomheder hyrede en flok sælgere, agenter og distributører for at få deres tilbud indenfor dørene til de tusindvis af små smykkeforhandlere, der drev fysiske butikker. De hyrede en flok repræsentanter, der skulle pleje disse relationer. De indretter smarte kontorer, hvor de kunne invitere forskellige forretningsforbindelser ind. Mange af mærkerne og repræsentanterne så ud til at kende hinanden og mødtes til branchekonferencer, og det hele virkede som en klub, hvor det er vigtigt at kende de rigtige mennesker.
Det kan vi ikke konkurrere med, tænkte vi. Vi skal ind i det!
Så vi lejede et kontorlokale med en førsteklasses beliggenhed på strøget i København og brugte titusindvis af kroner på at gøre det lige så æstetisk tiltalende som brandet udstrålede på vores hjemmeside. Kontoret var dobbelt så stort som vores lejlighed, begrundet i vores tanker om at vi ville holde aftenarrangementer og udvide vores arbejdsstyrke (fra kun os to). Helt ærligt og tåbeligt var vi også en smule begejstrede for at vise succesen med vores blomstrende forretning til verden.
Vi hyrede en fuldtids salgsagent i Danmark samt en selvstændig agent i Sverige, og vi begyndte at deltage i smykkemesser med dyre udstillinger for at tiltrække handelsrelationer og indkøbere fra fysiske butikker.
Tingene begyndte at virke. Til vores glæde kendte nogle branchefolk allerede til vores virksomhed og kunne se, at vi har et godt greb om BTC e-handel. Det gjorde vores gennembrud til de fysiske butikker meget nemmere.
Men dette var hvad der skete.
Vores tid og energi vippede i stigende grad mod vores fysiske butikker og vi plejede derfor vores handelsrelationer med kunder med lavere avance. De krævede meget mere tid, og det beløb, vi tjente, fulgte ikke med i samme retning. Vores marginer faldt selvfølgelig, så det, der engang var en stor pengestrømsgenererende forretning, blev til en likviditetsjonglerende øvelse. Set tilbage fra hvor vi engang indsamlede betalinger fra kunder før afsendelse af ordrer med fordelagtige kreditbetingelser fra leverandører, krævede vores nye type kunder stadig længere kreditbetingelser på deres side, hvilket forværrede vores kontantomregningscyklus.
Vi følte os tvunget til at foretage store investeringer i smukt butiksinventar, da forhandlerne havde svært ved at følge vores udstillingskrav. Vores Medarbejdere og rejser til messer var ikke billige, og vores smarte kontor var bestemt heller ikke billigt. Men hvad fanden. Vi var på vej til at blive et rigtigt smykkemærke. Og vi havde travlt som fanden!
Ja, vores størrelse, salgsmængder og indtægter steg, men der var en stor konsekvens. Vores online forretning blev delvist forsømt og sat på automatisering, salget online var derfor faldet.
Kanalkonflikter dukkede op, da forhandlere med deres egen onlinetilstedeværelse begyndte at konkurrere med vores annonceplads, hvilket afledte forbrugeren fra vores websted. Og det virkede som om, at jo mere succes vores online-forretning havde, jo dårligere blev vores forhold til de fysiske forhandlere. Mens vi oprindeligt solgte ind til forhandlere med løftet om at vores enestående evne til at overtale onlineforbrugeren, kom det hurtigt til at bide os i… Vi blev kendt som smykkefirmaet, der prioriterer sin onlinekanal frem for sine forhandlere.
