Skolestart-huskeliste: Sådan bliver du klar til skolestart

Skolestart-huskeliste: Sådan bliver du klar til skolestart

Når sommerferien så småt begynder at lakke mod enden, er det tid til at blive klar til skolestart. For nogle er skolestart starten på noget helt nyt, for eksempel gymnasiet eller en videregående uddannelse, og for andre er skolestart et år tættere på at stå med afgangsbeviset i hånden. Uanset hvad, er skolestart altid en spændende begivenhed. Her i artiklen har vi hos PNVJ sammensat en huskeliste til skolestart, så du nemt kan blive klar. Så kan du være sikker på at være helt klar, når skoleklokken ringer ind.

Klar til skolestart: Hav styr på skema, nye fag og lokaler

Et nyt skoleår betyder for de fleste et helt nyt skema, og måske også nye fag og lokaler. Før du møder op første skoledag, kan det være en rigtig god idé hjemmefra at tage et kig på dit nye skema og de nye fag, som du måske får. Så er du godt forberedt på den første tid efter skolestart.

Skal du have nye fag, kan det også være at du skal bruge nye skolebøger. For at du ikke skal sidde til første time i et nyt fag uden en bog at støtte dig til, er det nok en rigtig god idé at få skaffet de nye skolebøger allerede inden start. Så er du godt med fra første time.

Skolestarts-shopping

Noget af det som de fleste glæder sig allermest til ved skolestart, er at komme en tur ud og købe nye skriveredskaber, notesbøger og andet, som du får brug for undervejs. Tip nummer to til at blive klar til skolestart, er derfor at tage ud på en gang skolestarts-shopping. Få fyldt skoletasken op med det, du skal bruge til skolestarten, så du ikke skal bekymre dig om det senere. Men husk endelig på, at du altid kan købe mere i løbet af skoleåret. Hvis du er i tvivl om du får brug for en fancy lineal, kan du altid anskaffe dig den senere, hvis du får brug for den.

Når det er tid til skolestart, er det måske også tid til at forny garderoben. Mange kan godt lide at møde op første skoledag iført et flot sæt tøj og nogle splinternye sko. Det skaber den helt rette motivation til at komme godt i gang med skoleåret. Din skolestarts-shopping kan derfor også sagtens indeholde et besøg eller to i dine favorit-tøjbutikker.

Husk sund kost, rigelig søvn og motion

At starte i skole igen efter sommerferien kan godt være hårdt i starten. I løbet af sommeren har du sikkert været vant til at spise masser lækker (og nok også usund) mad, gå sent i seng, og måske har du også slækket lidt på den træning, du ellers havde planlagt.

Nu hvor du starter i skole igen, er det godt at komme tilbage til de gode kost-, søvn- og motionsvaner. For at holde din hjerne skarp og din koncentration i top, bør du prioritere at spise sundt og sove nok. Og motion hjælper med at holde din krop sund og stærk.

Følger du rådene i artiklen her, får du helt sikkert en rigtig god skolestart!