Så er julestemningen sikret!

Så er julestemningen sikret!

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er tid til at overveje, hvad der skal ske i julen. Hvem skal vi besøge? Hvad skal vi spise? Hvor skal vi købe vores julegaver? Hvem skal vi købe julegaver til? Der er mange ting at tage stilling til.

At komme i den rette julestemning er et godt sted at starte. Vi vil her komme med nogle ideer til, hvordan I kan kickstarte jeres jul.

Julen er tiden, hvor vi samles med vores nære, og de kan komme fra alle kanter. Vores familier, vennekredse og fællesskaber. Mange af julens sammenkomster ligger i juledagene, og det kan være svært at nå det hele, men hvorfor så ikke starte lidt tidligere og komme i julestemning uden for Danmarks grænser?

Julemarkeder

I vores nabolande er der et væld af julemarkeder, der byder på julestemning, lækkerier til smagsløgene og mulighed for at købe julegaver. Mange af disse julemarkeder er virkelig unikke og byder på nogle oplevelser, som I ikke bør snyde jer selv for.

Tyskerne er uofficielle verdensmestre i julestemning. Tager man et smut forbi Tyskland, kan I opleve nogle af Europas største, flotteste og mest veludførte julemarkeder. Når mørket falder på, bliver det helt magisk med den glade stemning og duft af gran samt glühwein, der spreder sig blandt de små boder under lyskædernes skær.

Der er utrolig mange eventyrlige julemarkeder i Tyskland. I vil bl.a. kunne opleve storslåede juleparader, spise jer igennem tre kilometers boder med gourmetmad og møde julemanden, som vil flyve forbi i sin kane.

Vidste I, at der fra slutningen af november og helt frem til juleaften vil være over 60 julemarkeder i Berlin? I Lübeck er julehyggen så tyk, at man næsten kan mærke den fysisk. I Rostock finder man Nordeuropas største julemarked med mere end 30 forlystelser og over 300 boder, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord.

Vi kunne skrive meterlange lister omkring Tysklands julemarkeder, men vi må ikke glemme Sverige. De har nemlig også meget at byde på.

I Sverige kan man fornemme folkesjælen og juleglæden i magiske omgivelser. Folk mødes og hygger om traditionerne i skæret fra levende lys, mens der handles ind. En sweater i fåreuld, en håndsnittet nisse eller et glas julemarmelade er blot en brøkdel af de ting, der bliver langet over disken.

Lige ovre på den anden side af Øresund vil du opleve julemarkeder på gamle sagnomspundne slotte, i historiske byer og langt ude på landet i fred og harmoni.

Lej en minibus

Uanset om I foretrækker at tage til Tyskland eller Sverige for at få gang i julestemningen, kan vi varmt anbefale at leje en minibus fra VIKINGBUS. Det vil give jer mulighed for at besøge flere nærtliggende markeder, og I vil samtidig opleve flere spændende sider af landene. Lejer I en minibus med chauffør, behøver I hverken at bekymre jer om ruten eller parkeringsmulighederne.